Bedre – om verden efter pandemien

Hvordan skaber vi en bedre verden efter pandemien?

Det er det spørgsmål, der er udgangspunktet for min nye bog ‘BEDRE’.

Under pandemien har jeg brugt en stor del af mit arbejdsliv på at arbejde med coronaledelse og coronatrivsel. Meget af arbejdet har handlet om at hjælpe mennesker og virksomheder med akut krisehåndtering. Hvordan skaber man ny mening? Hvordan tager man hånd om medarbejdere? Hvordan tager man hånd om sig selv?

Igennem det arbejde har spørgsmålet hele tiden kredset i baghovedet: – Hvad nu, på den anden side af krisen? Kan vi bruge krisen som anledning til at blive klogere? Til at blive bedre?

Vi har igennem coronakrisen hørt meget om frontlinjepersonalet, der har behandlet de coronaramte. 

Jeg har stået så langt fra fronten, som man kan. Jeg har som psykolog og ledelsesrådgiver stået ved baglinjen og forsøgt at hjælpe nogle af dem, der mere indirekte er blevet ramt af coronaens konsekvenser.

Det er fra dette baglinjeperspektiv, jeg i bogen forsøger at pege på en række temaer, som jeg mener bliver afgørende, hvis vi skal skabe et bedre liv og en bedre verden på den anden side af krisen: Bæredygtighed, en bedre forståelse af tid, et bedre menneskesyn og en bedre måde at bedrive ledelse på. 

Bogen koster kr. 99,- og kan købes i boghandlen eller på nettet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...