Corona har ændret ved vores tid. Lockdown hev os ud af hamsterhjulet. For nogle blev et brud med hverdagens struktur og rutiner en befrielse. For andre en forbandelse.

Tiden er blevet en anden under coronaen. Pandemien har markeret et tydeligt ‘før’ og ‘efter’. Og der er grund til at dykke mere ned i, hvad coronaen har gjort ved vores tid, hvis vi skal skabe en bedre verden på den anden side af pandemien.

For vores tid og vores tidsforståelse handler om langt mere end blot kalendergymastik og hverdagstravlhed. Den måde, vi forstår tiden på, er forudsætningen for, om vi lykkes med at skabe en mere bæredygtig verden.

Vi har i vores kultur været optaget af at leve i nu’et. Og der er sådan set ikke noget galt i at stræbe efter, at være tilstedeværende og nærværende. Men hvis nu’et er det eneste, der rigtigt tæller, så er riskoen, at vi har for lidt blik for den fremtid, der kommer – og bruger for lidt energi på de erfaringer, fortiden har bragt.

Derfor handler ét af kapitlerne i bogen Bedre – om verden efter pandemien netop om tid.

Og opfordringen kan virke paradoksal: – Vi skal leve mindre i nu’et og tage flere bekymringer på forskud.

Men der er mening bag galskaben. For hvis vi bliver bedre til at indoptage fortidens erfaringer i nutiden for at skabe en bedre fremtid – og hvis vi evner at løse flere bekymringer i tide – ja, så kan vi måske skabe en verden, der er mere bæredygtig og bedre rustet til de udfordringer, der komme.

Alt dette kan du høre mere om i denne podcast, hvor Mads Lindholm fortæller om tid og bæredygtighed.

Podcasten er en del af den webinarrække, der knytter sig til bogen Bedre – om verden efter pandemien.