Online psykologsamtale

Samtaler med en erhvervspsykolog er for dig, der ønsker forandring eller nye indsigter i dit liv og arbejde.

  • Måske er du ramt af stress eller på vej til at blive det.
  • Måske føler du ikke, at dit arbejde giver mening.
  • Måske har du svært ved at finde balancen mellem arbejdsliv og andet liv.
  • Måske vil du gerne udvikle dig som menneske og medarbejder.

Temaet for samtaleforløbet afgør du, og alt, hvad du taler med psykologen om, er fortroligt.

Hvordan fungerer det?
Ønsker du et online samtaleforløb, så tag kontakt til erhvervspsykolog Mads Lindholm, ml@madslindholm.dk, tlf. 40 44 48 44. Så aftaler vi et tidspunkt for første samtale. Du får et link tilsendt til den digitale platform, vi bruger, og du kan sidde derhjemme, på din arbejdsplads eller hvor du ønsker.

Hvorfor online?
Online psykologsamtaler har været en mulighed i mange år, men særligt under coronapandemien er det blevet udbredt. For mange giver det en god tryghed at kunne være i vante omgivelser. Foretrækker du et fysisk møde, er der naturligvis også mulighed for det.

Hvor langt er et forløb?
Et typisk samtaleforløb er på 5-8 samtaler, og forløbet vil ofte strække sig over nogle måneder, så de indsigter og erkendelser, der opstår i forløbet, kan nå at bundfælde sig og skabe den ønskede forandring.

Hvorfor en erhvervspsykolog?
Erhvervspsykologer beskæftiger sig med mennesker på arbejde og forholdet mellem liv og arbejde. Du kan have glæde af at tale med en erhvervspsykolog hvis det, du gerne vil sætte fokus på, er knyttet til dit arbejdsliv.

Hvad koster det?
En psykologsamtale koster kr. 1.100,- Mange arbejdspladser betaler for forløbet. Hvis du har en lægehenvisning til psykologsamtaler, kræver det, at du benytter en psykolog med ydernummer. Det kan du finder på www.psykologeridanmark.dk.