Flere og flere arbejdspladser åbner igen for fysisk fremmøde efter lockdown’en.

Og reaktionerne er i sagens natur blandede: Mange oplever det godt og rart at vende tilbage til en mere struktureret dagligdag – og ikke mindst at vende tilbage til kollegaerne og kontoret.

Men mange oplever også en stor grad af frygt og usikkerhed: Hvordan udvikler sygdommen sig nu? Stiger smittetallet? Hvordan er min risiko for at blive smittet, når vi pludselig igen er sammen? Og så videre.

Som leder er det både en udfordring og en vigtig opgave at rumme de mange forskellige følelser hos dine medarbejder (og for den sags skyld hos dig selv). Der skal være plads både til glæden og til usikkerheden, til forventningen og til frygten, for de er alle helt naturlige følelser i den situation, vi befinder os i.

Vi handler på vores følelser
Selvom vi ofte forsøger at begrunde vores valg og beslutninger rationelt, så er vi i vid udstrækning styret af vores følelser. Følelserne er vores instinktive kompas, som vi som art har haft i millioner af år. Følelser sætter os i stand til at handle hurtigt. Følelser kan redde os fra farlige situationer og beskytte os, når vi kommer for tæt på noget ubehageligt eller skadeligt. Følelser kan justere og reparere sociale situationer. De kan få os til at indgå i nye relationer. Eller træde ud af relationer, der ikke er gode for os.

Igennem tiden har der været forbløffende lidt fokus på følelsesmæssig ledelse. Det handler ikke kun om, at lederen skal turde vise sine følelser – det handler langt mere om, at du som leder har blik for hele den pallette af følelser, som både du og dine medarbejdere besidder.

Frygten har været afgørende for, at vi indtil nu har klaret os godt igennem pandemien i Danmark. Frygten har været en effektiv motivationsfaktor til at få os til at ændre vaner exceptionelt hurtigt. Derfor var det i starten af pandemien vigtigt at formidle situationens alvor og mulige konsekvenser: Det var følelsesmæssig ledelse, som havde til formål at plante præcis den rette mængde frygt, der fik os til at handle, men ikke skabte panik.

Tryghedsskabelse er en proces
Nu er opgaven på den ene side at give plads til frygten – for faren er ikke forsvundet. Og på den anden side at skabe en oplevelse af tryghed: En følelse af, at det så sikkert at vende tilbage til arbejdet, at vi følelsesmæssigt også bliver klar til det.

Den proces kan ikke løses på forhånd, men finder sted i takt med, at vi igen tager hverdagen til os; for de fleste en hverdag, der måske nok minder om før pandemien, men alligevel er forandret.

Derfor skal du som leder balancere imellem at give plads til frygten, og samtidigt skabe tryghed. Her er tre elementer vigtige:

• Italesæt frygten og vis, at det er ok at være bange: Frygten er fornuftig. Den passe på os. Hvis du som leder negligerer frygten eller forsøger at få dine medarbejdere til at undertrykke usikkerheden, risikere du at skabe et følelsesmæssigt pres, der til sidst udmønter sig i stress eller angst. Giv i stedet plads til frygten. Gør det ok at tale om den. Men italesæt også, at vi i fællesskab skal forsøge at holde frygten i en passende mængde, som hjælper os til at fastholde nye vaner, men som ikke lammer os i panik.
  
  
• Lad det rationelle og følelsesmæssige gå hånd i hånd: Selvom følelserne er effektive til at styre os, så kan det rationelle hjælpe os til at styre vores følelser. Som leder kan du hjælpe til at frygten ikke tager overhånd ved at have styr på den rationelle tilgang til genåbning og smitterisici: Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for din branche. Vær tydelig omkring hvilke tiltag, din arbejdsplads tager. Lyt til medarbejdernes idéer omkring smittebegrænsning og omgangsformer. Kommunikér klart om, at du og arbejdspladsen gør hvad I skal for at skabe en tryg hverdag.
  
  
• Erkend at tryghed er en proces: Det tager tid at finde tilbage. Det tager tid at opleve, at det igen er ok at være en del af arbejdspladsen. Erkend, at tryghed er en proces, og at det både er naturligt og sundt, at det tager tid. Hav blik for dine medarbejderes trivsel og vær bevidst om, at genåbningens blandede følelser ikke nødvendigvis er ovre om 2, 3 eller 4 uger, men kommer til at tage tid.