Bæredygtighed handler om livet i morgen

Bæredygtighed.

Ordet bruges i en lang række sammenhænge, og ofte anvendes det synonymt med grøn omstilling. Men begrebet bæredygtighed rækker videre, og netop derfor er det omdrejningspunktet for FN’s verdensmål, som internationalt benævnes sustainable development goals (SDG) – mål for bæredygtig udvikling.

Den forståelse af bæredygtighed, der ligger til grund for FN’s anvendelse af begrebet, stammer fra 1987, hvor den tidligere norske statsminister, Gro Harlem Brundtland, stod i spisen for den såkaldte Brundtlandkommission.

Livet i dag må ikke ødelægge mulighederne for livet i morgen
Kommissionen udgav bl.a. rapporten Vor fælles fremtid eller blot Brundtlandrapporten, og heri præciserer kommissionen forståelse af bæredygtighed i denne beskrivelse:

Menneskeheden har mulighed for at gøre udvikling bæredygtig for at sikre, at vi opfylder nutidens behov uden at kompromitere fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov.

Bæredygtighed handler med andre ord om, at den måde, vi opfylder vores behov på i dag, ikke ødelægger mulighederne for fremtidige generationer. Eller sagt med andre ord: Livet i dag må ikke ødelægge mulighederne for livet i morgen.

Dermed indskriver bæredygtighed sig i en lang række sammenhænge: Social, etisk, miljømæssig, politisk etc.

Ansvar for det liv, der kommer
Et væsentligt aspekt i definitionen er tidsaspektet. Kommissionen benævner ”fremtidige generationer”. Det er en tidshorisont, der er betydeligt længere, end ledere og politikere normalt opererer med.

Fremtidige generationer tæller både fødte og ufødte. Det vil sige, at vi, der i dag forsøger at tilstræbe bæredygtighed, tager et ansvar for både det nuværende liv og for det kommende.

Mulighed
Brundtlandkommissionen beskriver bæredygtighed som en mulighed. Det er med andre ord ikke en selvfølge – men det er modsat heller ikke en utopi. Bæredygtighed kræver nytænkning, nye teknologier, nye holdninger og nye paradigmer.