Psykologien er medskyldig i klimakrisen.
Sådan lyder den noget overraskende konklusion i en artikel på det norske forskningssite, forskning.no.
Psykologien har overset menneskers relation til naturen
Det er den norske klimapsykolog, Per Espen Stoknes, der skælder sit fag ud, mens han spørger retorisk:
– Hvad arbejder vi med i psykologien? Relationer, ikke sandt? Parforhold, forholdet mellem terapeut og klient, mellem forsker og den, der bliver forsket på. Men der er én relation, vi let glemmer: Den mellem vores krop og den store krop, naturen som omgiver os, som vi er en del af og som vi er i.
Per Espen Stoknes har gjort noget ved det, og udvidet sin psykologfaglighed med en doktorgrad i økonomi. I dag er han leder for Senter for grønn vekst ved Handelshøyskolen BI i Nydalen i Oslo. På den måde har han sat ansigt på klimapsykologien i Norge.
Miljøpsykologi findes – men ikke ret meget i Danmark
I en dansk sammenhæng er det svært at finde en parallel. Der findes adskille kendte psykologer. Men kender du en klimapsykolog?
Som Stoknes selv peger på, så er der faktisk flere grene af psykologien, der beskæftiger sig med klima og omgivelser. Miljøpsykologi (eng.: environmental psychology) er et veletableret fag i udlandet, men med en forbløffende lille udbredelse i Danmark. Ligeledes beskæftiger socialpsykologien sig lejlighedsvis også med klimaaspekter, men heller ikke med nogen stor udbredelse.
Psykologien kan være med til at sikre en bæredygtig fremtid
Spørgsmålet er så, om Stoknes har ret i, at psykologien ligefrem er medskyldig i klimakrisen. Eller for at stille spørgsmålet mere konstruktivt: Kan psykologien bidrage til en mere bæredygtig fremtid?
Svaret er ja. Forudsætningen for bæredygtighed er et ændret mindset, ændrede vaner, ændret adfærd og ændrede holdninger. De områder er netop psykologiens kernefelter.